Vi er altså fra fødsel programmeret til at være på vagt, overfor ting der vil æde os, knuse os - true os...
Ret fedt, når vi tænker 1.000vis af år baglæns, til de allerførste HomoSapiens - men idag er det vist ikke altid lige godt, at være født pessimist...
Se jeg synes dette edderkoppespind var smukt. Hende, der stod ved siden af mente at edderkoppen måske kunne være giftig... Vi var i Italien og hun var nordmand - ikke fordi de to ting har noget med hinanden at gøre, men ja - den kunne måske være giftig, men hvad skulle den kunne gøre mig - jeg stod trods alt ikke nede i spindet og tog fotoet vel?
Min mand lever af at forud se små og store katastrofer, og er en rigtig dygtig organisatorer jeg kender. men han kan nu godt få mig op i det røde felt med hans forventninger til alt det der kan gå galt -
Fro hvad med alt det der kan gå godt?
Planlægger vi en udendørs fest, har han på det nærmeste planlagt overdækningen af alt p.g.a. regnvejr , inden vi har bestemt hvad vi skal spise...(OG det regner stort set aldrig under vores udendørsfester).
Dette bål satte heller ikke ild til noget
Og hvor vil jeg hen med det -
Når vi nu er så gode til at forudse alt det der kan gå galt, så mister vi evnen til at forudse alt det der går godt.
Vi bliver pessimister, med mindre vi hele tiden husker os selv på alle de fede og gode ting i livet.
Tænk engang - en dreng kommer glædestrålende hjem fra skole. "Mor, mor jeg fik 12 i prøven" - Mor smiler og siger: "Fint skat, bare du nu osse får det til eksamen."
Fik ungen ros, eller lå der en skjult forventning om, at det gør han nok ikke...Blev han glad for rosen, var det en ros -
Jeg ved godt at en del af det er at forberede ungen på at det ikke er sikkert at det går ligeså godt til eksamen, men fik hun ikke lige slået modet ned hos ham..
Som generationer før ham - og generationer efter...
Men når vi ikke griber nuet i flugten - altid skal se fremad og med den negative vinkel, hvornår skal vi så være stolte af os selv - glædes over os selv, og rose os selv.
Der er sgi' da ikke noget at sige til at vi er en generation af brokkere, klynkere og negativister...
Kunne moderen have jublet og givet en is, levet i nuet - og så taget det med 12 tallet til eksamen?
Jeg har været ude og svømme med en delfin, og ikke på et eneste tidspunkt forestillede jeg mig at noget kunne gå galt... Ikke på et eneste - OG det skete heller ikke, så jeg fik oplevelsen tredobbelt - jeg glædede mig før - under og efter ....

Der er mange værktøjer som kan hjælpe til at blive positivist... Den mest fjollede af dem er spejløvelsen.
Det handler om selvværd - du bliver aldrig positiv uden selvværd, så lad os starte her.. .
Stil dig foran spejlet - kig dig selv i øjnene, og ros dig selv højt (du behøver ikke råbe). Ikke for de overfladiske ting som udseende og pænt tøj - men for dit indre JEG.
Hvis du klarer øvelsen mere end 4 dage er du sej - og hvis du gør det i 14 dage i træk, vil du kunne mærke en markant forskel.
Hvis du skal sætte en ekstra krølle på - så find samtidig to ting du har gjort for dig selv i dag og ros dig for dem, enten lige før du sover, eller når du laver øvelsen.
Det er forbudt under denne øvelse at trække i land, eller rose halvhjertet - du må gerne være fjollet - morsomt, måske ligefrem grinagtig - så længe du bare gør det...
Tro mig...
I næste afsnit kigger vi så på den sunde egoisme... Den er nemlig også vigtigt i din færd som positivist...
Jeg har besluttet at bloggen fremover kun udkommer en gang om ugen - så har I noget at glæde Jer til, og jeg vil også glæde mig til at skrive næste afsnit.
Hovsa forresten - hav en dejlig Morsdag derude - oprindeligt var det dagen hvor mor arbejdede dobbelt fordi alle ungerne fik fri så de kunne komme hjem på besøg... Det er først langt senere at detailhandlen fik Mors dag til at være deres dag...
Knus derude - hav en forrygende forårsuge.. Britta / Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar