Jeg er egoist på den fede måde...

Og det er slet ikke så tosset.

Der er to måder at være egoist på ...

Den ene er den med at jeg er centrum, alle andre skal bevæge sig rundt om mig - eller jeg skal være chef og skideligemeget hvem det går ud over -- og nej, det dur ikke... slet ikke...

Den fede egoisme er den hvor jeg bliver glad af at gøre noget for andre, og egentligt gør det ligesåmeget fordi jeg bliver så hamrende glad af det.

Jeg har et godt eksempel...



Jeg er hende den seje farmor (svigermor) der ofte står tidligt op og bager pandekager til børn, svigerbørn og nu børnebørn.
OG hvorfor....
I sin tid for 100 år siden handlede det om at jeg ikke havde råd til rigtig mad...
Men nu er det simpelthen for hyggens skyld, fordi ungerne spiser morgenmaden - og fordi de allesammen bliver glade og synes jeg er sej..
Og så er det simpelthen så nemt at lave dem, efter 100 år med madlavning - i mange år var det fast indslag på cykelture, kanoferie - fisketure med mere...
Nogle gange var det fordi jeg elsker at lave bål og det er nemt at bage dem når der er god tid.

MEN det er da ligesåmeget fordi jeg er hende den seje gamle dame (avs den sved) der bare er så god til det der... Det er fedt at hente lillepigen og blive spurgt, er du hende med pandekagerne?
Så jeg bager ikke pandekager for at glæde mit barnebarn, men i stedet fordi jeg bliver glad i låget af det....

På samme måde kigger jeg på alle de ting, jeg foretager mig - bliver jeg glad i låget af at foretage mig nogle ting .... Bliver jeg glad af at lave noget for andre, så er det alletiders, og jeg skal ikke blive sur - hvis dem jeg gør tingene for, ikke sætter pris på dem. I stedet for at blive pigesur og føle mig som en martyr, så kan jeg jo glæde mig over hvor fedt det er at have overskud nok til at ville gøre noget for andre.
Det er jo helt op til dem jeg gør det for at tage imod som de selv vil.
Det skal også være ok at sige nej tak - for jeg gør det lige så meget for min skyld.

Så mærk efter om du gør noget, kun for andres skyld - eller om du også selv nyder godt af det...



Se her var der to der blev glade.... Så nu ser vi frem til at det bliver koldt igen...
Den fede måde at være egoist - Stella elsker farmors badekar i den kolde tid, og farmor kan osse godt lide at komme i vandet....

Hav en forrygende dag derude i verden... Britta / Tusmelda

Bryd koden - bliv positivist...

Er det ikke utroligt, vi åbenbart født med en evne til at forudse katastrofer - både store og små i vores liv, og tage højde for dem...
Vi er altså fra fødsel programmeret til at være på vagt, overfor ting der vil æde os, knuse os - true os...

Ret fedt, når vi tænker 1.000vis af år baglæns, til de allerførste HomoSapiens - men idag er det vist ikke altid lige godt, at være født pessimist...

Se jeg synes dette edderkoppespind var smukt. Hende, der stod ved siden af mente at edderkoppen måske kunne være giftig... Vi var i Italien og hun var nordmand - ikke fordi de to ting har noget med hinanden at gøre, men ja - den kunne måske være giftig, men hvad skulle den kunne gøre mig - jeg stod trods alt ikke nede i spindet og tog fotoet vel?

Min mand lever af at forud se små og store katastrofer, og er en rigtig dygtig organisatorer jeg kender. men han kan nu godt få mig op i det røde felt med hans forventninger til alt det der kan gå galt -
Fro hvad med alt det der kan gå godt?
Planlægger vi en udendørs fest, har han på det nærmeste planlagt overdækningen af alt p.g.a. regnvejr , inden vi har bestemt hvad vi skal spise...(OG det regner stort set aldrig under vores udendørsfester).

Dette bål satte heller ikke ild til noget

Og hvor vil jeg hen med det -
Når vi nu er så gode til at forudse alt det der kan gå galt, så mister vi evnen til at forudse alt det der går godt.

Vi bliver pessimister, med mindre vi hele tiden husker os selv på alle de fede og gode ting i livet.

Tænk engang - en dreng kommer glædestrålende hjem fra skole. "Mor, mor jeg fik 12 i prøven" - Mor smiler og siger: "Fint skat, bare du nu osse får det til eksamen."

Fik ungen ros, eller lå der en skjult forventning om, at det gør han nok ikke...Blev han glad for rosen, var det en ros -

Jeg ved godt at en del af det er at forberede ungen på at det ikke er sikkert at det går ligeså godt til eksamen, men fik hun ikke lige         slået modet ned hos ham..

Som generationer før ham - og generationer efter...

Men når vi ikke griber nuet i flugten - altid skal se fremad og med den negative vinkel, hvornår skal vi så være stolte af os selv - glædes over os selv, og rose os selv.
Der er sgi' da ikke noget at sige til at vi er en generation af brokkere, klynkere og negativister...

Kunne moderen have jublet og givet en is, levet i nuet - og så taget det med 12 tallet til eksamen?

Jeg har været ude og svømme med en delfin, og ikke på et eneste tidspunkt forestillede jeg mig at noget kunne gå galt... Ikke på et eneste - OG det skete heller ikke, så jeg fik oplevelsen tredobbelt - jeg glædede mig før - under og efter ....

Der er mange værktøjer som kan hjælpe til at blive positivist... Den mest fjollede af dem er spejløvelsen.

Det handler om selvværd - du bliver aldrig positiv uden selvværd, så lad os starte her.. .

Stil dig foran spejlet - kig dig selv i øjnene, og ros dig selv højt (du behøver ikke råbe). Ikke for de overfladiske ting som udseende og pænt tøj - men for dit indre JEG.
Hvis du klarer øvelsen mere end 4 dage er du sej - og hvis du gør det i 14 dage i træk, vil du kunne mærke en markant forskel.
Hvis du skal sætte en ekstra krølle på - så find samtidig to ting du har gjort for dig selv i dag og ros dig for dem, enten lige før du sover, eller når du laver øvelsen.
Det er forbudt under denne øvelse at trække i land, eller rose halvhjertet - du må gerne være fjollet - morsomt, måske ligefrem grinagtig - så længe du bare gør det...
Tro mig...
I næste afsnit kigger vi så på den sunde egoisme... Den er nemlig også vigtigt i din færd som positivist...

Jeg har besluttet at bloggen fremover kun udkommer en gang om ugen - så har I noget at glæde Jer til, og jeg vil også glæde mig til at skrive næste afsnit.

Hovsa forresten - hav en dejlig Morsdag derude - oprindeligt var det dagen hvor mor arbejdede dobbelt fordi alle ungerne fik fri så de kunne komme hjem på besøg...  Det er først langt senere at detailhandlen fik Mors dag til at være deres dag...

Knus derude - hav en forrygende forårsuge.. Britta / Tusmelda

Hurra hurra regnvejr - og et godt tilbud fra mig

Min lille fiskesø eller rettere den store får nu vand i en lind strøm - dejligt. 

Så for at fejre det - og for at fejre mit nye værelse på Katrinebjergvej 95, 1. Aarhus Nord, har jeg strikket et lille tilbud sammen. 

ET GODT TILBUD CLAIRVOYANT SPARRING.

Et forløb 1 til 1 omkring stress eller depressioner på i alt 12 timer. 
Forløbet kan også bruges hvis du har behov for at arbejde med selvværd.  

Vi starter med et møde, hvor vi aftaler forløbet. 
Derefter tager vi en mini workshop i vejrtræknings øvelser på ca. 3 timer. De sidste 8 timer fordeler vi efter aftale - de kan bruges både til workshops, personlige samtaler eller via tlf. /mails - Skype eller timeface(Iphone). Du får også min bog om stress håndtering Normal prisen er 9.995 - her i Maj kan du købet tilbuddet for halv pris til kr. 4.995 (kan betales i rater ).

Hvis du har brug for lange samtaler, så aftaler vi et forløb med samtaler, har du mere brug for en daglig kontakt, f.eks. via telefonen, er det en mulighed. 
Vi kan også bruge tiden på walk and talk - det er et rigtigt godt værktøj at gå eller cykle i naturen, mens vi taler. 

De 8 timer fordeles simpelthen efter dit behov,har du brug for en daglig kontakt over telefonen, så er det det vi gør - har du brug for en telefonkontakt og nogle møder ind imellem, så gør vi det.
Skal vi bruge timerne på nogle møder med 1 til 1 undervisning - så er det også en mulighed.

For mig er det vigtigt, at du og dine behov kommer i første række, derfor har jeg ikke oprettet et fast program, hverken i forbindelse med stress eller depressioner.  

Hav en pragtfuld onsdag derude Britta / Tusmelda

Det er bare aldrig synd for nogen!

Jeg er nok den eneste ud over bønderne, der gerne vil have regn -

Men bortset fra det er jeg helt tilfreds.
Jeg har lige været ude og arbejde med en hel gruppe vejledere, omkring selvværd og anderledes samtalemodeller end de helt gængse.
Jeg synes det var alletiders - jeg måtte virkelig være på dupperne hele tiden, det var fantastisk udfordrende.

Jeg håber alle andre deltagere også havde det sjovt, og fik noget med hjem - som de måske kan bruge i det daglige arbejde. Men jeg tror egentligt, at jeg fik den største gevinst.

Min overskrift på workshoppen / foredraget var at det aldrig er synd for nogen.

Hvad er det der sker, når du synes noget er synd, og du ikke undertrykker dine følelser, men udtrykker det i ord, mimik, kropssprog eller tonefald. Så er du med til at fastholde den person, du har medfølelse med i en form for martyrium, hvor det negative får fokus, og vedkommende ikke kommer ud af stedet.


Så uanset hvad andre har været igennem, og uanset hvad min helt private personlige mening er, så er det aldrig synd for nogen, overhovedet.

Det er vigtigt at komme videre, uanset hvad der er årsagen til at jeg eller du går i cirkler og ikke kommer ud af stedet.

Stilstand og tungsind avles ved medlidenhed, enten den kommer fra andre, eller fra os selv.
Og den handlekraft, der modvirker stilstanden, kan være langt, langt væk..


Den kan dog findes igen - handelkraften altså, for hvem gider lede efter tungsind, nej vel?

Jeg kan godt lide korsveje, kryds eller som på billedet, at vejen deler sig, så jeg har flere valgmuligheder.
Jeg ser mig heller ikke tilbage og ruger over det jeg vælger, for der kommer altid en ny korsvej, en ny deling - et nyt vejkryds. Og vælger jeg at gå tilbage, så er det et nyt valg.-

Der findes mange forskellige værktøjer til at bekæmpe depression, tungsind - hvad du nu foretrækker at kalde den tilstand, hvor ingenting indeholder ret meget lys. Et af mine vigtigste redskaber er det mest simple i verden, nemlig vejrtræknings øvelser.
Der er naturligvis mange andre værktøjer, og øvelserne kan ikke stå alene. De skal kombineres med blandt andet samtale, meget gerne også motion.  Er det muligt, så er begge dele helt fantastiske sammen.



Billederne i dag er fra min tur på Hærvejen i 2012. Den blev ikke så lang som planlagt, for jeg skulle absolut forstuve foden kraftigt ved at træde forkert i en vandpyt. Så i stedet for at vandre alene gennem Jylland og bare nyde den fantastiske stilhed, fik jeg 14 stille dage, med foden godt hævet, isposer og masser af læsestof. Men det var alligevel rigtigt godt, for vejret var ikke med mig. Den ene dag jeg gik hældte jeg faktisk vand ud af mine vandrestøvler, så de kunne holde vand. Selv om det var inde ikke ude.


Min mentale årlige renselse bliver en forlænget uge igen med rygsæk og vandrestøvler, forventningens glæde er næsten lige så stor som turen bliver.

Hav en pragtfuld mandag, derude... Knus Britta / Tusmelda

 

Hvor kan jeg dog føle mig ubehjælpsom.... AV

Der skal IT til virkelige katastrofer - og jeg synes jeg har en der hænger over mit hoved.

Normalt anser jeg mig selv for at være ret intelligent, (ja grin bare derude) men sådan oplever jeg altså mig selv..

Rimeligt check på tingene, dog med få undtagelser - faste læsere husker måske mine problemer med at finde bh'er, nøgler - briller - pung med mere - lettere ubetydelige småting.
Og ja, jeg siger lige tak til de mange, der har påpeget løsningsmodeller som bl.a. fast plads til diverse løsøre.
De har faktisk allesammen en fast plads - men af uforklarlige årsager, kan min hjerne åbenbart ikke altid fatte det budskab.

Nå men tilbage til min aktuelle udfordring...

Min skærm, eller rettere zoom-funktionen giver mig mange udfordringer i hverdagen...
Min skærm zoomer nemlig op og ned, som ved egen kraft - når jeg bruger musen på computeren.
Og jeg har godt nok indimellem oplevelser, der ikke hidrører fra normal menneskelig kontakt (det der med ånder, I ved nok, som vi ikke taler så meget om...) men det her er ganske simpel elektronik, der er ingen nisser eller andet godtfolk på spil.-
 Og så er det ved at bringe mig ud i alle afkroge af hidsighed, resignation - morskab og forbløffelse. Men først og fremmest til irritationens grænseland...
Og ja jeg har været inde i alle de forskellige programmuligheder, herunder opsætningen, for at meddele maskinen, især touchpaden - at den ikke bare skal zoome, når det passer den - men kun når det passer mig...

Jeg tvivler på, at vi nogensinde bliver helt enige... Den F*****g maskine...... Grrrrrr...

Bortset fra det, så har jeg ikke fortrudt -at jeg skilte mig af med det stationære monster...
men det har givet nogle nye edb-mæssige udfordringer.

Jeg bestemte mig nemlig til, at jeg ikke ville købe en masse dyre programmer - og jeg har heller ingen piratkopier på den her..
Så jeg er nybegynder i mit tekstbehandlingssystem, her har jeg valgt Libre, bare for ikke at vælge det alle andre bruger...
Jeg er også ny i Picasa, billedredigering som sikkert er smaddergodt, men for pokker - nu havde jeg næsten lært at bruge de 7 features, jeg havde absolut brug for i Photoshop, og den her gør noget ganske andet...

Kan det skyldes at ældgamle mennesker på over 50 bare ikke skal skifte systemer og programmer ud - fordi vores hjerner ikke kan kapere alt det nye... NEJ NEJ NEJ, den taneke voil jeg ikke engang tænke i søvne..

Den lille satan skal bare ikke vinde over mig... Og lige om hjørnet kommer Afghanersønnen hjem, så kan det være hans mor kan få lidt support...
Der er også en sjov oplevelse med laserprinteren, som ikke vil printe medmindre jeg serverer en PDF-fil - lidt morsomt, men på længere sigt, et irritations moment af de store......



Overvejer at vente til havebassinet er helt fyldt op - så kan vi se om den her djævleske tingest kan flyde...

Hav en forrygende fredag derude... Britta / Tusmelda