Når en kollega siger farvel..

Jeg har fået lov til at fortælle Bittens historien.
Hun er en af de kvinder jeg har arbejdet med, og hendes historie er egentligt ret tankevækkende..

Bitten havde 3 ugers ferie fra jobbet.
Lige op til hendes ferie var det ret hektisk på jobbet - og hun havde ikke tid til alle sine opgaver.


Hun ville gerne gøre en ekstra indsats på jobbet, for hun var hamrende glad for arbejdet, men meget af det arbejde - hun udførte blev ikke aflønnet.

Hun læste bl.a. ansøgninger i sin fritid og var med til nogle jobsamtaler uden at få løn for det. Der var også andre småting, og ofte blev hun bedt om at føre dagens arbejdstimer, før chefen satte hende til ekstraarbejde.

Så lige op til ferien holdt Bitten op med at arbejde en time gratis hver dag.

Og netop i den forbindelse havde vi nogle samtaler, om det var hende eller firmaet, der måske ikke var helt så godt som det kunne have været.

 Nå, men Bitten fik holdt sin ferie, og brugte en del af tiden på at overveje, om hun ikke skulle finde noget andet at beskæftige sig med.

Under ferien blev der ansat en afløser, og da Bitten kom tilbage på arbejdspladsen spurgte kollegaer om årsagen til at Bitten ville stoppe!

Bitten undrede sig såre over den historie, da hun jo først selv lige var kommet til den konklusion, at hun skulle sige op og finde noget andet.

Det viste sig så, at hendes afløser havde fortalt alle kollegaer, at Bitten skulle holde. Så kollegaerne var naturligvis ret nysgerrige.

Til gengæld var Bitten forberedt, da hun blev afskediget.
For hun havde jo hørt hun skulle rejse fra alle kollegaerne, og den logiske følgeslutning kunne jo kun være at Bittens afløser havde fået jobbet - før firmaet havde givet Bitten opsigelsen.

Hvad er moralen så egentligt i denne historie - tja, den må I selv udlede.

Jeg skal hilse fra Bitten og sige at hun glæder sig til at se hvad fremtiden bringer, og at det kan lade sig gøre at være heldig bare en gang imellem.

Sæt pris på gode kollegaer, dem kan man aldrig få for mange af. Britta / Tusmelda