Sensommer og samfund....

- men jeg kan nu altså også godt lide efterårsvejret.

De her overgange fra forår til sommer og fra sensommer til efterår, har også sin charme.

Det er nu æbletræer og pæretræer bugner af frugt. Blommerne lyser op på grenen, hylden tager farve, og skal snart plukkes.
Og brombærrene, umm en himmerigsmundfuld, og hybensaft.

Ja, ja - lige nu udenfor vinduet skifter det mellem sol, regn og rusk - men overvej lige om det ville være så fedt, hvis vejret bare var ens hele vejen igennem.

Jeg føler mig priviligeret over at bo i et land, der har forskellige årstider - hvor vi fra uge til uge, kan se hvordan tiderne skifter.

Jeg føler mig til gengæld mindre priviligeret, når jeg tænker på den fattigdom der har sneget sig ind over landet i takt med krisen, og alligevel er jeg så naiv, at jeg tror på fremtiden, selv om det kniber med at tro på politikernes evne og vilje til at bringe os(landet) på fode.

For et års tid siden blev jeg spurgt om vi nogensinde kom ud af finanskrisen -
og jeg svarede, at det allerede startede så småt sidste efterår, men jeg synes mere og mere, at opsvinget kommer af private initiativer end af politikernes handlingsplaner.

Der er stadig iværksættere og virksomheder, der tør binde an med opgaven.

Jeg fryder mig over vores evne til at dele med andre.
F.eks. de historier der er kommet frem om fattighjælp via facebook,
og den bølge af genbrug i stedet for "smidvækbrug" -
der har været kendetegnende for de seneste generationer.

Ja det burde måske være samfundets opgave at tage hånd om de, der falder ud - men hvem er det lige samfundet er....?

Ja det er sgu da osse dig og mig ... ikke sandt?

Så, når vi rækker en hjælpende hånd ud til hinanden, er det jo også samfundet - der tager hånd om sine.

Vi er bare individuelle i at gøre det, og det er vel osse godt nok at vores eget private samfundssind vækkes.

I mange år har vi jo netop overladt det hele til politikerne, kommunen - amtet - staten.

Og så glæder jeg mig altså bare til den eksplosion af gyldne farver, som kommer lige om hjørnet. Det løfter altså mit humør.

Der er også charme over at gå lange efterårsture i ruskvejr, komme hjem og drikke varm kakao og have uldsokker på.

Hav en dejlig sensommerdag derude i landet. 

Knus Britta/Tusmelda