Kvisten TRO, meditativ Livsstil.

Kvisten Tro (selvværd)

Dette foto er fra en skudt lås/dør
taget på Corridor Island, Filipinnerne.

Alle ruinerne (næsten) fra 2. verdenskrig har fået lov til at stå som et monument over krigen.

Et imponerende sted. 

  

Tro på dig selv.

Selvfølgelig fortjener jeg alt det bedst i livet, jeg skal ikke nøjes med det næstbedste.

Det er måske lige præcis sådan du tænker, men nøjes du med mindre?

Jeg har altid (tror jeg da) ment at jeg fortjener det bedste, og alligevel har jeg ofte nøjes med mindre.

Hvorfor egentligt?

Det hænger sammen med min gode ven skyggen. Den sidder på min ene skulder og hver gang jeg selv begynder at tro på mig, stikker den hovedet frem - tynger mig forover og fortæller mig, at nu skal jeg passe på.

Selv nu hvor jeg skriver, sidder den lænet ind over mig, og hvisker:

”Der er da ingen, der gider læse din bog, Tror du virkelig at du kan skrive en bog om at få et bedre liv ved hjælp af dine egne hjemmelavede værktøjer?

Der er så mange andre klogere, smartere og bedre til det”

Men som en anden husmor en gang har sagt – nemlig Eleanor Roosevelt:

Ingen kan få dig at føle dig mindreværdig, uden dit samtykke.

 

Så skygge, hold mund, jeg lytter ikke længere til dig.

Lader jeg mig fornærme, træde på eller på anden måde lader andre gøre mig skade. Så har jeg valgt ikke at have respekt først og fremmest for mig selv.

Jeg har heller ikke respekt for den eller dem, der træder på mig.

Jeg ved godt det er en stor mundfuld at sluge, men ikke desto mindre er det sandt.

Tyg lidt på min påstand, mærk efter hvordan det føles når ordene bundfælder sig. 

Foto den amerikanske kirkegård i Manila. 

I mange år prøvede jeg at leve op til en mand, som jeg mente var mere værd end mig.

Han havde altid styr på sin økonomi, virkede altid ligevægtig og var ikke særlig snakkesalig.

I mange år forsøgte jeg at gætte hans ønsker og opføre mig sådan, at han aldrig ville have grund til at være flov over mig.

Undervejs i dette forløb tabte jeg ikke kun respekten for mig selv, men jeg mistede også min tro på, at jeg var god nok.

Skyggen hjalp mig virkelig med den del.

Mit livsmål blev at gøre min kæreste og skyggen tilfreds, uanset hvad det kostede mig psykisk.

Jo mere jeg prøvede, jo sværere blev det. Måske fordi jeg holdt op med at være mig selv undervejs.

Kærligheden og troen på et os, forsvandt også i forløbet, jeg blev reduceret af mig selv til en slave af hans humør.

Forholdet endte med at jeg gik min vej, og efter 3 år landede jeg igen med fødderne nederst og hovedet øverst.

Havde jeg troet på mig selv i de år vi var sammen, så havde jeg ikke forsøgt at udslette min personlighed for at passe til det billede, jeg troede, han havde af mig – og så havde vores forhold måske haft en chance.

Nu lærte jeg noget helt andet selv om det tog lang tid, Jeg lærte at være mig selv og være glad for mig selv som jeg er, og ikke som jeg tror, jeg skal være.

Ved at tro på mig selv, har jeg også overskud til at tro på andre - og ved at elske mig selv, har jeg overskud både til at elske og blive elsket.

 Det er dig selv og ikke andre, der skal genopbygge dine ruiner -

Hav en vidunderlig dag derude i den store verden...   Britta fra Tusmelda