Pæne piger bliver ikke seriemordere - forskelligt fra Satelitten og Biblioteket.

Først vil jeg lige fortælle hvad Satellitten og Biblioteket er.
Satellitten er mit samtalerum i Aarhus og Biblioteket er rummet i Tirstrup, Djursland.
Det lyder så klinisk med klinik, værelser lyder som om jeg er ny-udflyttet teenager.  Samtalerum lyder kedeligt, kontor - så øhhhh - kontoragtigt... Så nu er de navngivet med det, de egentligt er.
Mit bibliotek (og Stellas værelse) i Tirstrup - og Satellitten i Århus.

mange af mine kunder er pæne piger, vi bliver aldrig seriemordere, for vi har lært ikke at være så egoistiske, men måske skal vi alligevel finde vores egoisme frem - bare lidt... Ikke nok til at vi myrder løs (fluer, myg og myrer er ikke mord) men det er ok at være egoist nok til at omgås mennesker vi bliver stimuleret positivt af at være sammen med. Mærk efter hvor fedt det er (har været) at holde ferie og kun kunne gøre det  du selv har lyst til - Den følelse kan du skabe også til hverdag, ved at sortere, rydde op i opgaver og omgangskreds - det er ikke helt det samme som at myrde løs, og dog.
En af mine kunder har skåret ind til benet, og er ved at skabe sig en ny vennekreds, fordi den gamle fastholdt hende i et destruktivt mønster - familiesammenkomster røg samme vej -nemlig i skraldespanden. Fortryder hun kan hun altid genoptage forbindelsen, men det er ikke altid sundt for pæne piger - at være så pokkers pæne. Køb en sommerhat, slå håret ud - tag ud og bad, selv om din r.. er for stor - det er dit liv, og kan andre ikke klare at du lever det, så er det deres problem...

 Stella til hest på Omø...

Jeg er blevet bedt om at beskrive hvad der foregår ved Clairvoyant Sparring, men jeg kan ikke fortælle fra en enkelt samtale, så her kommer lidt af hvert. jeg forsøger at fortælle det som om du kommer ind til en samtale. 

Du kan vælge mellem to stole - en blød (synke ned i stol - kalder mit barnebarn den) eller en mere almindelig lænestol. Derefter skænker jeg te og/eller vand op til dig.
Så fortæller jeg om optagelsen af lydfilen, at jeg har den liggende i ca. 14 dage, hvis der er fejl på den og fortæller dig at for mig er det vigtigt at du selv er på banen med spørgsmål - så jeg bliver ledt i den rigtige retning. Spørgsmål kan jo være ledende - men de kan også være åbne. Selv holder jeg meget af de åbne spørgsmål. Som f. eks.:

"Hvordan ser mit kærlighedsliv ud?" -  Fremfor: -  "Skal jeg giftes med Ditte i næste måned?"

Det sidste spørgsmål vil jeg bede dig tage op med din udkårne, for den slags vil jeg ikke spilde tid på. Det er udelukkende Dittes og din afgørelse, og hende du skal drøfte det med.

Så fortæller jeg dig, at jeg ikke ser ret meget på dig, for at undgå at se dit kropssprog, og fordi det vil distrahere mig fra at fortælle hvad jeg kan se, og ikke hvad du gerne vil høre. Som samtalepartner under en clairvoyance, kan jeg være svær at holde øjenkontakten med, og flere kunder sætter pris på at have denne forhåndsviden.
Jeg fortæller også om min fantastiske evne til at glemme, hvad vi har talt om, når du er gået. Smaddersmart, for på den måde kan jeg ikke tale over mig - men det kan give nogle sjove sideeffekter. Jeg mødte engang en kunde i et supermarked, dagen efter en samtale.
Hun ville så lige spørge ind til noget, hun ikke helt havde fået fat i!

Det er ikkemin havegang, men se lige hvor smukt den ser ud

Jeg kunne dårligt nok genkende hende, og med hovedet fuld af indkøbsedlen og tankerne på aftensmaden   - kunne jeg slet ikke besvare hendes spørgsmål.  Til gengæld kom hun igen 5 måneder efter, og så snart vi var kommet igang fortsatte samtalen fra sidst, og hun fik svar på sine spørgsmål.
Så det handler om at få stillet spørgsmålene mens vi er i gang - for senere skal jeg stille ind igen, og det gør jeg ikke midt på fortovet, i en restaurant eller et indkøbscenter. For mig er det et job og ikke noget jeg går rundt og bruger, når det passer andre at spørge om fremtiden, eller når jeg møder kunder udenfor samtalerummet.

Jeg er også meget konsekvent med hensyn til at hilse - en del af mine kunder vil nemlig ikke hilses på, alt efter hvem de er i selskab med. En af mine gode kunder, vil gerne hilses på i selskab med svigermor, men ikke med sin egen mor. En anden vil ikke hilses på i selskab med konen, men gene med søsteren?
Og hvodan dælen skal jeg kunne se forskel??
Så jeg hilser ikke - før andre har hilst på mig.

Nu må jeg så tilstå at jeg også kan være vedensfjern nok til at passere både min svigermor og min husbond uden at se dem, hvis mine tanker er gået på langfart. Jeg kalder det at være distræt, min mor kalder det at gå med næsen i skyerne.
Hvorom alting er så er jeg ikke altid helt mentalt tilstede i mine frikvarterer - som en indkøbspause også kan være.


Vi har altid et valg - lade ligge / tage op... 

Så er vi ved at være fremme ved selve samtalen - jeg indleder som regel med at kigge på dine personlige karaktertræk, for at se om der er noget du skal være særlig opmærksom på de næste par måneder.
Det er både for at få dig til at slappe af, og for at jeg ser bedre...
Det er også med til at give mine kunder et indtryk af at jeg ikke er en totalt nød, hvilket hele den foregående svada godt kan efterlade indtryk af.
Hvis jeg ikke kan se nogle af de personlige træk, er jeg nok heller ikke en god clairvoyant eller sparringspartner - SÅ deedd.

Nogle gange kommer jeg slet ikke i gang med denne karakterstik, for billederne kan komme så hurtigt at jeg aldrig når denne del. Der er intet forkert ved det, men det sker at mine kunder følges ad, og snakker sammen om oplevelsen - og så er det jo mystisk at den ene får denne del med, og den næste gør ikke. Men der er ikke to samtaler der forløber ens - heller ikke ved enæggede tvillinger. Jeg har prøvet det et par gange.

En af mine meget søde mænd (dem kommer der faktisk en del af) han sætter stor pris på denne del, for han arbejder med de egenskaber der kommer frem, så de ændrer sig fra gang til gang. Så han er gået fra at være puddelhund til at være Sct. Bernthard...
En puddel siger ja og amen, tager ikke selvstændige initiativer, men har brug for et andet menneskes nærhed for at kunne klare sig - og ofte også brug for direktiver på hvordan han/hun skal agere.
En Sct. Bernhard tager de kampe den gider, men gør sig ikke til - og kan godt klare sig alene.
Jeg plejer at sige, det er når Tarzan er blevet voksen og ikke behøver brøle højt, når han slår sig for brystet.

Når vi er igang med personkarakteristikken, kommer der ofte oplysninger/billeder op der forklarer hvorfor det er vigtigt at snakke om de karakteregenskaber der kommer op.
Derefter kommer billederne som regel rullende i en lind strøm.
I nogle situationer starter det med karrieren, andre gange med privatlivet - jeg afgør ikke rækkefølgen af billeder, og siger du ikke noget som kunde, så får du hvad jeg kan se - og ikke hvad du gerne vil høre noget om. Og selv om 1,5-2 timer er lang tid, så går de alligevel stærkt for de fleste.

En samtale startede med en kamel - I ved den fra cigaretterne. det var lidt svært at finde ud af - hvad den skulle lige midt i den samtale. Men det viste sig senere i samtalen, for den skulle vise at hvis min kunde skulle opnå sit ønske, skulle der sluges et par kameler.
Selv om jeg kan se ting, der kan ske via mit klarsyn,. så skal der stadig arbejdes med egen udvikling og fremdrift, ellers sker der ikke meget.
Du spørger måske, hvornår de får en kæreste - jeg kan se hvornår der er mulighed for at få en kæreste, men ikke om du rent faktisk også bliver kæreste med vedkommende. For det kan godt være at I passer sammen, men du enten er for kræsen eller ikke tør... Jeg ser ikke højde og drøjde eller hårfarver på mulige kærester, for kan jeg se det og siger det - vil du koncentrere dig om mennesker, der ser sådan ud.
Du har jo altid et frit valg.
Sidder du derhjemme og venter på at en potentiel kæreste ringer på døren er udvalget også ret begrænset - Jehovas vidner, postbuddet, skraldemanden - indsamlere?  Kongens foged hvis du osse lader være med at betale regninger... Så der er da muligheder...

Jeg havde en ledig kunde, der spurgte på jobmulighederne. Jeg kunne se der kom 3 jobtilbud, men at det ene tilbud hang sammen med, at hun var i job. Hun sagde nej til de to første tilbud - og det 3. dukkede ikke op. Det er ikke mit ansvar om tingene også sker - det er op til dig.

Det hjælper jo heller ikke meget at jeg kan se du er blottet for pædagogiske evner, men er knaldgod til alt det boglige, hvis du vil være pædagog. Eller at du bliver gammel, men så lige skal prøve om du kan rapelle  fra kornsiloen uden reb.Dit valg, dit liv...

Hav en pragtfuld onsdag - derude i verden Britta

Kvisten TRO, meditativ Livsstil.

Kvisten Tro (selvværd)

Dette foto er fra en skudt lås/dør
taget på Corridor Island, Filipinnerne.

Alle ruinerne (næsten) fra 2. verdenskrig har fået lov til at stå som et monument over krigen.

Et imponerende sted. 

  

Tro på dig selv.

Selvfølgelig fortjener jeg alt det bedst i livet, jeg skal ikke nøjes med det næstbedste.

Det er måske lige præcis sådan du tænker, men nøjes du med mindre?

Jeg har altid (tror jeg da) ment at jeg fortjener det bedste, og alligevel har jeg ofte nøjes med mindre.

Hvorfor egentligt?

Det hænger sammen med min gode ven skyggen. Den sidder på min ene skulder og hver gang jeg selv begynder at tro på mig, stikker den hovedet frem - tynger mig forover og fortæller mig, at nu skal jeg passe på.

Selv nu hvor jeg skriver, sidder den lænet ind over mig, og hvisker:

”Der er da ingen, der gider læse din bog, Tror du virkelig at du kan skrive en bog om at få et bedre liv ved hjælp af dine egne hjemmelavede værktøjer?

Der er så mange andre klogere, smartere og bedre til det”

Men som en anden husmor en gang har sagt – nemlig Eleanor Roosevelt:

Ingen kan få dig at føle dig mindreværdig, uden dit samtykke.

 

Så skygge, hold mund, jeg lytter ikke længere til dig.

Lader jeg mig fornærme, træde på eller på anden måde lader andre gøre mig skade. Så har jeg valgt ikke at have respekt først og fremmest for mig selv.

Jeg har heller ikke respekt for den eller dem, der træder på mig.

Jeg ved godt det er en stor mundfuld at sluge, men ikke desto mindre er det sandt.

Tyg lidt på min påstand, mærk efter hvordan det føles når ordene bundfælder sig. 

Foto den amerikanske kirkegård i Manila. 

I mange år prøvede jeg at leve op til en mand, som jeg mente var mere værd end mig.

Han havde altid styr på sin økonomi, virkede altid ligevægtig og var ikke særlig snakkesalig.

I mange år forsøgte jeg at gætte hans ønsker og opføre mig sådan, at han aldrig ville have grund til at være flov over mig.

Undervejs i dette forløb tabte jeg ikke kun respekten for mig selv, men jeg mistede også min tro på, at jeg var god nok.

Skyggen hjalp mig virkelig med den del.

Mit livsmål blev at gøre min kæreste og skyggen tilfreds, uanset hvad det kostede mig psykisk.

Jo mere jeg prøvede, jo sværere blev det. Måske fordi jeg holdt op med at være mig selv undervejs.

Kærligheden og troen på et os, forsvandt også i forløbet, jeg blev reduceret af mig selv til en slave af hans humør.

Forholdet endte med at jeg gik min vej, og efter 3 år landede jeg igen med fødderne nederst og hovedet øverst.

Havde jeg troet på mig selv i de år vi var sammen, så havde jeg ikke forsøgt at udslette min personlighed for at passe til det billede, jeg troede, han havde af mig – og så havde vores forhold måske haft en chance.

Nu lærte jeg noget helt andet selv om det tog lang tid, Jeg lærte at være mig selv og være glad for mig selv som jeg er, og ikke som jeg tror, jeg skal være.

Ved at tro på mig selv, har jeg også overskud til at tro på andre - og ved at elske mig selv, har jeg overskud både til at elske og blive elsket.

 Det er dig selv og ikke andre, der skal genopbygge dine ruiner -

Hav en vidunderlig dag derude i den store verden...   Britta fra Tusmelda

Hjælp en katastrofe - mit liv gik i stå .... intet internet!!!!

For et par dage siden oplevede jeg i samfulde to dage, ikke at være helt online... uden at det var planlagt.
Tænk at det i den grad kan føles katastrofalt!!!

 Jeg er så gammel at jeg er vokset op uden en telefon som standard udstyr. Jeg tror jeg var 6 eller 7 før vi havde et TV - og jeg har boet i et hus med gammeldags das...
Jow Jow -
Hvad var det lige vi gjorde før i tiden, dengang vi ikke havde mobiltelefoner, og hvor børn ikke hang i telefonrøret i ret mange hjem, jeg husker ihvertfald ikke at det var en mulighed i de hjem, hvor jeg færdes.


Computere var nogle frygtelig store maskiner, der skulle stå i afkølede rum (det gør servere stadig) - men internettet var absolut kun for nørder.
Og i dag er du jo helt ved siden af, klar til at ligge i graven, hvis du ikke har en mobil - en bærbar, en ipad - vi snakker rask væk med mennesker på den anden siden af jorden, i gamle dage skulle søfolk ind over Lyngby Radio for at tale sammen, og der var mange der lyttede med.
Nu er det efter sigende FBI; CIA og hvem pokker ellers der lytter med - måske endda et par rumvæsner?

Er der nogen derude, der kan huske diskussionerne om dankortet - og nu kan du betale med mobiltelefonen via apps, og på festivalerne kan du nøjes med et elektronisk bippende armbånd hvor du lige sætter penge ind.
Synd jeg ikke kan tegne, for det giver et fedt billede inde i mit hoved.

 Hele verden er fuld af mærkelige forkortelser, gadgets til enhver - men de har dog endnu ikke opfundet en telefon der kan lave kaffe, svejse under vand og svare på alle de der opkald som kommer, når jeg går på wc.
Hele denne tankerække startede med, at jeg ikke kunne være online et par dage - og oplevede at jeg nærmest var ved at gå i panik. Som om jorden går under fordi jeg ikke kan svare på mails i nogle dage.

Jeg oplever det jo også på ferien med vandrestøvler, som jeg mentalt forbereder mig på i ugevis - og glæder mig til. Der ser jeg frem til at bippelyde og kalenderen lægges væk - som i gamle dage...

Ja helt tilbage til mine ungdomsår med små børn og stofbleer på tørresnoren. Jeg har heller ikke netadgang eller telefondækning når jeg tager til Omø, og det er så befriende dejligt. Det er bare så fantastisk, at jeg under hele on-lineverdenen at prøve det. Måske er det fordi jeg ved at jeg kan komme på - som det hedder, hvis jeg skal og vil.
Men når andre slukker for mig, så er jeg ikke tilfreds....

Overvejer at indføre mobil - og internet fridage, for der er nu alligevel noget fantastisk ved at være tvunget til at mødes med andre mennesker hvis jeg vil snakke med dem, fremfor alle de tekniske metoder...


Billederne stammer fra en italiensk middelalderby - dengang havde de ikke engang aviser..

Dejlig morgen - nu er jeg forhåbentligt online igen, når jeg kommer til Aarhus... Britta / Tusmelda 

Mit eget træ - med grene og kviste...

MIT MEDITATIVE TRÆ

Jeg er nok en af jordens dårligste tegnere -
men bær over med mig.

Det handler nemlig ikke om tegningen som sådan - men derimod om grene og kviste.

De 4 store grene er:

VÆRDI
RO
ANSVAR
POSITIV

Hver gren repræsenterer en egenskab som jeg har arbejdet meget med, og stadig arbejder med.

Nu vil jeg tage fat i den 1. gren - nemlig værdi.


Det handler om at sætte pris på sig selv - for hvis jeg ikke kan elske mig, hvem skal så?

Kvistene på mit meditative træ er Tro - Viden - Respekt og Ikke personligt.

Ikke personligt handler om at vi alle sammen har et filter for vores syn og meninger.
Det er her vi tillægger andre motiver og meninger ud fra vores egen standard.
Det betyder at når et andet menneske ser på mig, og ikke bryder sig om mit arbejde - så siger det i bund og grund ikke noget om mig - men mere om den der har en forudfattet mening baseret på mit udseende, mit arbejde - eller noget helt andet.

Jeg har f.eks. oplevet at blive kaldt for okkult satanist, fordi jeg er clairvoyant - og fordi jeg i mange år er blevet kaldt heks.
Jeg oplever begge dele som sjovt, for jeg foretager mig jo netop noget, som mennesker blev brændt for under renæssancen, men at voksne oplyste mennesker har kaldt mig udøver af sort magi, kan kun få mig til at grine.

I hvert fald så længe de ikke osse kaster med sten efter mig.

Nu er det måske også et eksempel af de lidt sjovere og groteske, men tænk lige over det - uanset hvad andre mennesker har at sige og uanset hvad du har at sige - vil det være farvet af de forudsætninger du, jeg og alle andre har på det tidspunkt, hvor vi siger noget.


Vi har vores eget individuelle filter som er farvet af opvækst, oplevelser, smag. Ikke engang vores søskende vil have samme filter, medmindre måske at vi er enæggede tvillinger - eller måske hvis vi har været udsat for hjernevask.

Andre har altså ikke de samme forudsætninger som mig, og netop derfor er deres bemærkninger og handlinger ikke møntet på mig personligt, men udtrykker deres egen farvede opfattelse, som ikke ligner min.
Det betyder så også,  at jeg ikke skal føle mig ramt - hvis andre tager afstand fra mig, det er deres ret.

Jeg er så også i min gode ret til at betragte dem forundret og mene at de er intolerante. På den måde har vi begge ret, men det bliver aldrig til mit problem, at andre har en anden opfattelse.

Jeg har meget lidt forstand på fodbold, men der er noget med at spillerne skal løbe efter bolden og ikke efter manden.

Jeg forsøger at leve mit liv på samme måde, men det er en livslang øvelse - og en af de svære.

Ikke at tage noget personligt handler om personlige forudfattede meninger.
For dig er det måske barnligt at have tøjdyr i en alder af 54, for mig er det en del af min identitet og mit arbejde.
Tiger her - husker mig på, at det er godt at opleve verden med friske øjne, og huske at dine udtalelser ikke nødvendigvis er rigtige for mig, selv om de er det for dig.

I morgen er det sikkert regnvejr - det glæder jeg mig til, så kan jeg få luftet min nye pink paraply med flæser.
jeg tror - det værste, vi kan gøre, er at glemme at leve...

Hav det god derude i verden. Næste gang tager jeg fat på en af de andre kviste. Britta / Tusmelda 

Vejrtrækningsøvelser eller meditation kommer ud på et..... meditativ livsstil 1.

Jeg vil introducere Jer til den meditative livsstil her i min blog - I er mere end velkomne til at kommentere den enten her via bloggen, eller på på google+ eller min FB-side. Jeg vil rigtig gerne have Jeres kommetarer og erfaringer med - når jeg fortsætter på at udvikle øvelser og gode ideer, til hvordan du selv kan sætte tempoet ned, og alligevel nå mere...

Jeg trækker vejret godt og grundigt 25 - 50 gange om dagen, det er det samme antal gange jeg mediterer.
Fagfolk kan så diskutere hvad der er mest rigtigt.
Meditation er at sætte sig ud over hverdagen og det du er i gang med i et kortere eller længere tidsrum.
da jeg var yngre blev det indimellem kaldt fantasi, eller tidsrejser - "ud af kroppen oplevelser" - der var mange navne for det.

I bund og grund var det det samme som jeg gør nu - dybe vejrtrækninger, etablering af jordforbindelse. 

Dengang skulle en meditation foregå efter et bestemt koncept -  vi skulle ligge ned, eller sidde på gulvet med benene flettet ind i hinanden og håndfladerne skulle vende opad.
Jeg siger ikke at det var forkert, faktisk er det rigtigt rart, men det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan du vælger at holde en lille pause, og trække vejret dybt.
Det handler om at komme ned i gear - og hvis det virker for dig at stå i køen ved bageren, og lade roen falde på dig, er det min påstand at det er lige så godt, som at ligge en halv time på en måtte på gulvet.

Du skal bare gøre det - så tit du kan, for at bevare overblikket, roen og din jordforbindelse.
Min mand gør det ved at zappe igennem alle tv-kanalerne uden at se hvad der foregår på skærmen. -

Jeg gør det når jeg kigger ud på min have, eller går rundt i min have - når telefonen ringer, før jeg sætter mig ind i min bil, når jeg lægger telefonen fra mig - før jeg åbner køleskabet, døren, stiger ud af min bil - står i kø, spænder sikkerhedsselen.


1, 2 - 3 dybe vejrtrækninger.

Har jeg tid kobler jeg vejrtrækningen sammen med en meditation - Ofte varer hver "øvelse" et sted mellem 20 - 60 sekunder, til gengæld gør jeg det så 25 - 50 gange om dagen.

Og hvad giver det mig så?



Jeg får en fornemmelse af at være helt 100% til stede i nuet, jeg bevarer min ro og mit overblik - det er nemmere at træffe afgørelser, og betydeligt nemmere ikke at blive hidsig, og gøre ting jeg ellers vil fortryde.

Det er nemmere at få sagt det jeg gerne vil sige, på en fornuftig måde.
Og jeg når meget mere - rigtigt meget mere, end jeg nåede i "gamle dage", før jeg begyndte på det her pjat.

Jeg vælger mine kampe med større omhu - og vinder mange flere. Det har dog ikke haft indflydelse på min impulsivitet, kun den del der handlede om at blive gal i skralden, for så bagefter at opdage, hvor uintelligent det så var...
Og nej den del savner jeg pudsigt nok slet ikke.


I er velkomne til selv at prøve konceptet ...

Læg hånden på mellemgulvet og træk vejret dybt og langsomt mindst 3 gange

Mens du gør det så lad dine tanker gå på vandring - tænk på noget rart og dejligt.
Luk øjnene  og lad alle de lyde der er omkring dig - svæve væk og bare være baggrundsstøj, der hører til..

Hvis du synes det var meget svært så prøv igen .... Øvelse gør mester - og det tager tid at lægge sit liv om, fra hidsige rytmer til meditativ livsstil.
Disse vejrtræknings øvelser er en del af den meditative livsstil, som jeg holder så meget af.

På en måde kan det vel kaldes positiv hjernevask, for du skal selv udføre arbejdet og finde din egen meditative livsstil - det er ikke en sekt, du skal ikke betale nogen for at være medlem, men jeg håber vi kan starte en bevægelse og lære af hinanden.
Du er mere end velkommen til at dele indholdet af denne blog. Synes du det er svært at komme igang - så laver jeg små kurser i meditativ livsstil, og jeg holder også gerne foredrag om det.

Knus derude i verden Britta fra Tusmelda

En måge i havedammen.

Vi har netop haft en meget uønsket gæst i vores havedam - en måge.

Dammen er overdækket med fiskesnøre netop for at mågerne skal holdes ig væk, men den havde alligevel fundet en vej ned i bassinet.
Hvor længe den havde ligger det, det vides ikke, men den var viklet kraftigt ind i snøren, og min ellers kærlige mand gjorde kort proces med den.

Jeg tror nu også, det var det kærligste, han kunne gøre for den. Mågen var en fredsforstyrrer - en fjende. Og den skulle elimineres, selv om den fulgte sine naturlige instinkter, er det ikke i vores havedam, den skal fouragere. Det er endnu uvist, hvor mange fisk, den nåede at spise.

Mågen fik mig til at tænke på, at det jo ofte er det der sker i min egen velordnede verden.
At der kommer et fremmed element ind - et menneske, et arbejde en opgave, som forstyrrer den orden eller uorden der ellers hersker.

Andre mennesker, eller deres handlinger forstyrrer min verden, sådan vil livet altid forme sig.
Jeg kan blive sagt op, opleve at mine arbejdsopgaver bliver ændret væsentligt - udsat for mobning, vinde i lotto, blive forelsket, forladt - eller hvad der nu sker i et ganske normalt menneskeligt liv...




Som jeg ser det, har jeg tre valg:

Jeg kan vælge at betragte alle andre og deres handlinger:

Som fredsforstyrrer.
Jeg kan lukke alle andre ude af min sfære, være ugæstfri  og afvisende - Mit liv bliver så heller ikke beriget af andres input - men min verden bliver så heller ikke forstyrret, ingen kan tvinge mig til forsat udvikling.

Naturligt velkommen input.
Jeg kan også vælge at lade forstyrrelserne indgå som en naturlig del af min hverdag, vælge det ud, der passer ind i min sfære - lære nyt og udvikle mig som menneske.

Min sidste valgmulighed er at blive fanatiker.
Ignorere alt jeg ikke bryder mig om, leve i et parallelunivers, omgive mig med mennesker der har det som jeg. For mig at se er det det samme som at være religiøs fantast. Alt det der ikke passer ind i min forestillingsverden udelukkes.

Vi skifter jo selv strategi og model, alt efter vores udfordringer. Jeg forsøger altid at se på mine egne muligheder og evner med neutrale øjne for ikke at hænge mig fast i "plejer, bør og skal".
Jeg tror på at udfordringer skal mødes med åbent sind og åbne øjne, for mig handler livets udfordringer om en rejse med personlige og faglige udfordringer.
En af mine kunder, Lene sagde den anden dag. "Jeg begår ikke fejl, jeg øver mig bare rigtigt meget i at leve livet".



Det er en fantastisk indstilling at have til tilværelsen, den kan vi alle lære af. Jo bedre vi bliver til at lære af vores fejl, turde begå og stå ved dem - jo nemmere bliver vores liv.
Jeg arbejder meget med lige netop den del både i forbindelse med samtalerne, kurser samt foredrag - og forsøger naturligvis også at efterleve mine egne principper i hverdagen.  



Jeg drømmer om at en af mine sidste tanker bliver: "Jeg levede fuldt ud, jeg fortryder ingenting!"

Jeg håber I allesammen finder Jeres udgangspunkt...  Britta / Tusmelda

Jeg er egoist på den fede måde...

Og det er slet ikke så tosset.

Der er to måder at være egoist på ...

Den ene er den med at jeg er centrum, alle andre skal bevæge sig rundt om mig - eller jeg skal være chef og skideligemeget hvem det går ud over -- og nej, det dur ikke... slet ikke...

Den fede egoisme er den hvor jeg bliver glad af at gøre noget for andre, og egentligt gør det ligesåmeget fordi jeg bliver så hamrende glad af det.

Jeg har et godt eksempel...



Jeg er hende den seje farmor (svigermor) der ofte står tidligt op og bager pandekager til børn, svigerbørn og nu børnebørn.
OG hvorfor....
I sin tid for 100 år siden handlede det om at jeg ikke havde råd til rigtig mad...
Men nu er det simpelthen for hyggens skyld, fordi ungerne spiser morgenmaden - og fordi de allesammen bliver glade og synes jeg er sej..
Og så er det simpelthen så nemt at lave dem, efter 100 år med madlavning - i mange år var det fast indslag på cykelture, kanoferie - fisketure med mere...
Nogle gange var det fordi jeg elsker at lave bål og det er nemt at bage dem når der er god tid.

MEN det er da ligesåmeget fordi jeg er hende den seje gamle dame (avs den sved) der bare er så god til det der... Det er fedt at hente lillepigen og blive spurgt, er du hende med pandekagerne?
Så jeg bager ikke pandekager for at glæde mit barnebarn, men i stedet fordi jeg bliver glad i låget af det....

På samme måde kigger jeg på alle de ting, jeg foretager mig - bliver jeg glad i låget af at foretage mig nogle ting .... Bliver jeg glad af at lave noget for andre, så er det alletiders, og jeg skal ikke blive sur - hvis dem jeg gør tingene for, ikke sætter pris på dem. I stedet for at blive pigesur og føle mig som en martyr, så kan jeg jo glæde mig over hvor fedt det er at have overskud nok til at ville gøre noget for andre.
Det er jo helt op til dem jeg gør det for at tage imod som de selv vil.
Det skal også være ok at sige nej tak - for jeg gør det lige så meget for min skyld.

Så mærk efter om du gør noget, kun for andres skyld - eller om du også selv nyder godt af det...



Se her var der to der blev glade.... Så nu ser vi frem til at det bliver koldt igen...
Den fede måde at være egoist - Stella elsker farmors badekar i den kolde tid, og farmor kan osse godt lide at komme i vandet....

Hav en forrygende dag derude i verden... Britta / Tusmelda